Metode

Min tilgang er samlet i det, jeg kalder familierelationsterapi.
Her arbejder jeg med det, der sker mellem mennesker – med fokus på både relation, følelser og reaktioner.

 

Når mønstre går i arv

Jeg ser familiens udfordringer som en del af et større relationsmønster, hvor følelser, erfaringer og reaktionsmønstre ofte går i arv på tværs af generationer. I terapien arbejder jeg med relationel arv, følelsesmæssig kontakt og de mønstre, der gentager sig i familien, ofte uden at nogen ønsker det.

Erfaring skaber forandring

Jeg arbejder oplevelsesorienteret og emotionsfokuseret og inddrager både samtale, kropslig opmærksomhed og konkrete øvelser. Det betyder, at vi ikke kun taler om det svære, men også arbejder med det, der udspiller sig i relationen her og nu. Forandring sker gennem nye erfaringer i kontakten – ikke kun gennem indsigt.

Min terapeutiske tilgang

Min metode er inspireret af blandt andet emotionsfokuseret terapi (EFT), neuroaffektiv forståelse, narrativ tænkning og krops- og traumeinformeret terapi.

Metoderne bruges ikke som faste skabeloner, men som faglige redskaber, der tilpasses den enkelte familie og den situation, I står i.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev i dag!