Familierelationsterapi
- En tilgang, der ser både det synlige og det usynlige.
Familierelationsterapi tager udgangspunkt i, at børns trivsel ikke kan forstås isoleret. Den opstår – og udfordres – i relationerne omkring barnet.
I stedet for at tale om “hvad er der galt?”, taler vi i familierelationsterapi om “Hvad sker der imellem jer?”, “ Hvordan er kontakten mellem jer”?
Mange af de familier, som jeg møder, gør sig umage. De er ansvarlige, kærlige og engagerede. Alligevel kan der opstå reaktioner, konflikter eller afstand, som kan være svære at forstå – både hos børn og voksne. Ofte handler det ikke om vilje eller manglende omsorg, men om mønstre, følelser og erfaringer, der er blevet taget med videre fra tidligere relationer og generationer.
Familierelationsterapi hjælper med at skabe overblik over netop dét.

En tilgang, der ser både det synlige og det usynlige
I familierelationsterapi arbejder vi med hele familien.
Det betyder, at barnets reaktioner ses som meningsfulde svar på den følelsesmæssige kontakt, stemninger og relationelle dynamikker, barnet er en del af – ikke som et problem i sig selv.
Mange børn reagerer på det, der ikke bliver sagt højt:
stemninger, spændinger, uforløste følelser eller det ansvar, de ubevidst kommer til at bære. Når forældre får hjælp til at få øje på disse usynlige lag, sker der ofte noget vigtigt:
- Skam afløses af forståelse.
- Forståelse skaber mildhed.
- Og mildhed åbner for kontakten og nærheden.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Relationel arv og følelsesmæssig kontakt
Et centralt element i familierelationsterapi er arbejdet med relationel arv – det, vi har med os fra vores egen opvækst, og som kan blive aktiveret i relationen til vores børn.
Det handler ikke om at placere skyld, men om at skabe indsigt:
Hvorfor reagerer jeg så kraftigt i bestemte situationer?
Hvad vækker mit barns adfærd i mig?
Hvilke mønstre gentager sig – uden at jeg ønsker det eller er klar over det?
Når forældre får et sprog for deres egne reaktioner og følelser, bliver det lettere at være følelsesmæssigt tilgængelig for barnet. Forandring sker ikke kun gennem samtale, men i selve kontakten – i de små øjeblikke, hvor relationen justeres og repareres.
Et trygt rum uden skam og bebrejdelse
Familierelationsterapi bygger på nærvær, tillid, ansvarlighed, respekt og et grundlæggende positivt menneskesyn.
Forældre mødes som mennesker, der ønsker at gøre det godt – også når noget er svært.
Mit arbejde er roligt og tydeligt og jeg tror på, at I som familie, gør det bedst I kan. Jeg hjælper med at skabe klarhed i det, der ellers kan føles uoverskueligt, og jeg arbejder altid med respekt for familiens tempo og grænser. Målet er ikke perfekte relationer, men relationer hvor alle kan for lov til at at være sig selv.
